Smallegade 2, Vester Hassing, 9310 Vodskov

Centralt belligende hus i Vester Hassing tæt på indkøb og skole.

I hjertet af Vester Hassing ligger dette fine hus tæt på dagligvarebutikker, skole og idrætshal. Huset har gode muligheder for, at man kan sætte sit eget præg på indretningen. Det består af en entré med adgang til to stuer en-suite, køkken, samt en indbygget udestue, der tidligere har fungeret som brød og kolonialkøbmand. I udestuen er der et fint depot, som vil kunne anvendes, som bl.a. kosteskab og opbevaring. Boligens 2 stuer en-suite er L-formet, hvorfor der er god mulighed for at anvende den ene stue som værelse, samtidig med at man stadig har en stor og lang stue med vindeltrappe i de fineste udskæringer til 1. salen. 1. salen består af en stor repos med adgang til 3 værelser og et lille toilet. Der er et stort soveværelse med indbyggede skabe og to mindre værelser, der egner sig til børneværelser eller kontor.

Boligens køkken er der ligeledes adgang til fra den store af stuerne, køkkenet er småt og intimt, men med mulighed for at åbne ind til stuen, hvorved der kommer mere plads. Under køkkenet er der en mindre kartoffel/øl-kælder. Fra køkkenet er der adgang til baggang med udgang til mindre gårdhave og boligens badeværelse med karbad og bruseniche. I gårdhaven er der adgang til et skur, som integreret i huset, et fint værksted og og et brændeskur. Til boligen er der ydermere en garage.